
Fra vinbonde til restaurant
Melin Vin er en vinimport med fokus på levende, læskende og usminkede vine. Vores vine kommer fra små producenter, primært europæiske, der har hjertet på det rette sted. Det er økologiske, biodynamiske og naturvine, men smagsmæssigt spænder vinene fra det mere klassiske til det vilde og udfordrende.
Vinene bliver fortrinsvist solgt til restauranter, men i slutningen af 2016 var vi med til at åbne Vin de Table på Frederikssundsvej i Nordvest og et nogle år senere Josephine på Amager. Begge steder kan du købe vores vine med hjem og på Josephine kan du blive siddende hele aftenen.
Vi leverer al vin på cykel i København og i resten af landet med fragtmand.
Skal vi hjælpe med at finde vin til din restaurant, virksomhed eller et større arrangement? Så kontakt os gerne for et uforpligtende tilbud.
Til private henviser vi til Vin de Table.
Vi håber at du har lyst til at læse og drikke med.
Max Martin, Sarah Onat, Christophe Rapp & Christopher Melin