La Ferme des Sept Lunes
Saint-Joseph, Rhône, Frankrig
Jean Delobre og Jacques Maurice laver seriøse og store vine på de syv måners gård. Det er vine, der har en helt særlig friskhed og nerve, da gården og markerne ligger meget højt oppe på et granitbjerg.
Gården har været Delobre-familiens gennem mange generationer og der er blevet dyrket forskellige korn, været dyreopdræt og også vinstokke, hvor druerne blev solgt til det lokale kooperativ. Da Jean Delobre overtog gården i firserne fortsatte han med at sælge druerne til koorperativet, men da han i 1997 konverterede alt til økologi skete der det, som så ofte er set før, han blev mere opmærksom på jorden og vinstokkene efter skiftet til økologi og kunne derfor ikke længere forsvare at sende druerne afsted til kooperativet, der lavede konvetionel bulkvin. Og sådan blev en vinbonde født ud af økologisk tankegang. Allerede fra 2001 blev vinmarkerne også dyrket biodynamisk og Jean er biodynamiker med stort B. Jacques er kommet til med et par marker, da Jean følte han ville dele projektet med en anden.
I kælderen er de to herrer meget eksperimenterende og arbejder både med gamle træfade, betonæg og stål. Vinene som er mest Syrah, men også en smule Viognier, Marsanne, Rousanne og Gamay, er meget komplekse og elegante. Der er en sensitivitet og æstetik over Jean, en slags kærlighed til skønhed, som skinner igennem i vinene.
CUVÉE DESCRIPTIONS
+ Perlant
Type: Mousserende hvidvin
Drue(r): Viognier
Jordbund: Silt, ler & granit.
Vinifikation: Håndhøstet, basisvin spontangæret på naturligt gær, opvokset og modnet på stål og derefter flasket ved en smule restsukker for at opnå naturlige bobler på ancestrale metoden.
Certificering: Økologisk
+ Lune Rousse
Type: Hvidvin
Drue(r): Rousanne
Jordbund: Silt, ler & granit.
Vinifikation: Håndhøstet, spontangæret på naturligt gær, opvokset og modnet i forskellig størrelser gamle fade før blanding og flaskning.
Certificering: Økologisk
+ Syrah
Type: Rødvin
Drue(r): Syrah
Jordbund: Sand & granit
Vinifikation: Håndhøstet, ⅔ afstilkede druer og ⅓ carbonisk maceration, spontangæret på naturligt gær, opvokset og modnet 8 måneder i tank før flaskning.
Certificering: Økologisk
+ Chemin Faisant
Type: Rødvin
Drue(r): Syrah
Jordbund: Sand & granit
Vinifikation: Håndhøstede og afstilkede druer med 20 dages maceration, spontangæret på naturligt gær, opvokset og modnet 8 måneder på 600-liters fade ("demi-muids") før flaskning.
Certificering: Økologisk