Que du raisin (Pierre Jancou)

Aude, Frankrig

 

Pierre Jancou, manden bag de legendariske restauranter Vivant og Achille, er flyttet til Padern og er begyndt at lave vin og vi har svært ved at få armene ned.

Pierre må siges at være en af frontløberne i den bevægelse, der begyndte at interessere sig ikke blot for velsmag, men for produktion og terroir i mad og vin. Han lavede på Vivant mad af de friske råvarer han kunne finde på markeder og var en af de første til at servere ærlige, terroirdrevne vine på hans restauranter. Under mottoet ”more than organic” søger han det mest autentiske og rene udtryk, han er på en slags mission for at finde ind til kernen af hver enkel afgrøde og i hans søgen er han endt op i Aude i Rousillon, som nabo til ingen ringere end Fabrice Monnin, en anden legende og manden bag Mazíere. Pierre driver nu den lille perle Café des Sports i samme ånd som Vivant- more than organic, ærlig og ren velsmag.

Christopher stiftede første gang bekendtskab med Pierre efter en sen ankomst til Paris, hvor de forbarmede sig over ham, serverede skøn mad og hældte et glas Samuel Boulay i glasset til ham (som efterfølgende gjorde at Christopher kontaktede Samuel, og sådan begyndte et andet godt samarbejde).

Pierres første vine er fra 2023 og vi har fået meget begrænsede mængder hjem. Vinificeringen foregår i Dame Jeannes og vidner om Pierres kompromisløshed i hans søgen efter autencitet. Kvalitet over kvantitet, holdning over marked, det gode liv over hastværk- kort sagt, more than organic.


+ Rosé

Type: Rosé
Drue(r): Marsanne & Grenache
Jordbund: Kalket lerjord
Vinifikation: Manuelt høstet, Marsanne juice toppet op med Grenache. Spontangæring på naturligt gær i Dame Jeanne.
Certificering:

+ Rouge

Type: Rødvin
Drue(r): Carignan, Syrah & Grenache
Jordbund: Kalket lerjord
Vinifikation: Manuel høst, spontangæring på naturligt gær i Dame Jeanne.
Certificering: