Sagi Taverna

roussillon, Frankrig

Restauranten Sagi er i fronten for den voksende restaurantscene, som pibler frem i Perpignan i det sydligste Frankrig. Som mange andre moderne restauranter arbejder de selvfølgelig udelukkende med de bedste produkter fra små lokale producenter i den bedste ånd. For mange vinbønder er det blevet lidt af et stamsted, og Sagis vermothprojekt blev skabt, da vinbonden Gilles Trouilier fra området tilbød dem en gammel syrah-tønde, som de kunne eksperimentere med. Efter et par måneder med eksperimenter, fandt de den perfekte balance mellem urterne og producerer et par forskellige stilarter i meget små mængder. Alt deres vermouth er baseret på vin, som de får fra stamgæster og andre lokale producenter. Urterne og blomster er sanket vildt og alt frugt stammer fra lokale bønder, der dyrker afgrøder i permakultur. Værdierne er i den grad i højsædet! Stilmæssigt har Sagis vermouth mere til fælles med den catalanske vermouth, som er lidt lysere med en mere saftig fornemmelse af frugt og aroma, end sine italienske fætre. På lageret i Nordvest har vi fået en hvid vermouth, som er baseret på Muscat a Petit Grains og en rød lavet på en base af Syrah. 


Cuvée descriptions