Château Sainte Anne

Provence, Frankrig

I fem generationer har den samme familie drevet Château Sainte Anne og de første vinstokke blev plantet i 1500-tallet! I 1960ernes landbrug i Frankrig kom der en mekaniseringsbølje, hvor alt arbejde skulle gøres med store maskiner. Familien bag domænet insisterede i stedet på at gøre alt manuelt, og de har derfor været pioneer for regionen, hvad angår økologisk vindyrkning og naturlig vinifikation. De har sågar været stiftende medlemmer af Association des Vins Naturels (AVN).

Senest har Jean-Baptiste overtaget efter sine forældre, men det lå egentlig ikke i kortene. Efter et uheldigt styrt på motorcykel flyttede han for en periode tilbage på familiegården. Langsomt begyndte han at hjælpe til. Hans livpludselig skiftede kurs efter han havde hjulpet med den første høst, og nu viderefører han faklen på 6. generation.

Selvom vinene er naturlige, har de alligevel en old school charme i sig og viser, hvad regionens potentialer i hænderne på dygtige vinbønder med gode værdier for dyrkning og vinifikation. Mourvedre er en drue, der bliver ved med at betage og forundre os. Ofte utilgængelig som ung, men med lagring på flaske kommer frugtens dybde og kompleksitet endnu tydeligere frem. Det er en drue, som er en slags enfant terrible i naturvinsverdenen på grund af dens kraft og struktur. Om noget er Provence arnestedet for Mourvedre - og få gør det bedre end Château Sainte Anne i Bandol.

CUVÉE DESCRIPTIONS

+ Côtes de Provence Blanc

Type: Hvidvin
Drue(r): Vermentino & Ugni Blanc
Jordbund: Ler & kalksten
Vinifikation: Manuel høst, direkte pres og spontangæring ved naturligt gær. Opvækst i stål før flaskning. Minimalt tilsat svovl og ingen filtrering.
Certificering: Ingen

+ Bandol Blanc

Type: Hvidvin
Drue(r): Clairette & Ugni Blanc
Jordbund: Ler & kalksten
Vinifikation: Manuel høst, direkte pres og spontangæring ved naturligt gær. Opvækst i stål før flaskning. Minimalt tilsat svovl og ingen filtrering.
Certificering: Ingen

+ Côtes de Provence Rosé

Type: Rosévin
Drue(r): Mourvèdre, Grenache & Cinsault
Jordbund: Ler & kalksten
Vinifikation: Manuel høst, direkte pres og én dags maceration. Spontangæring ved naturligt gær i tank, efterfulgt af 18-24 måneders lagring i store fade ("foudres") før flaskning. Minimalt tilsat svovl og ingen filtrering.
Certificering: Ingen

+ Bandol Rosé

Type: Rosévin
Drue(r): Mourvèdre, Grenache & Cinsault
Jordbund: Ler & kalksten
Vinifikation: Manuel høst, direkte pres, kort maceration og spontangæring ved naturligt gær. Opvækst i stål før flaskning. Minimalt tilsat svovl og ingen filtrering.
Certificering: Ingen

+ Côtes de Provence Rouge

Type: Rødvin
Drue(r): Mourvèdre, Cinsault & Grenache
Jordbund: Ler & kalksten
Vinifikation: Manuel høst og direkte pres. Spontangæring ved naturligt gær i tank, efterfulgt af 18-24 måneders lagring i store fade ("foudres") før flaskning. Minimalt tilsat svovl og ingen filtrering.
Certificering: Ingen

+ Bandol Rouge

Type: Rødvin
Drue(r): Mourvèdre, Grenache & Cinsault
Jordbund: Ler & kalksten
Vinifikation: Manuel høst og direkte pres. Spontangæring ved naturligt gær i tank, efterfulgt af 18-24 måneders lagring i store fade ("foudres") før flaskning. Minimalt tilsat svovl og ingen filtrering.
Certificering: Ingen

+ Bandol “Cuvée Collection”

Type: Rødvin
Drue(r): Mourvèdre (gamle stokke)