Coteaux d’Ancenis, Loire, Frankrig

La Paonnerie

Carrogetfamilien har været vinbønder i Loire i seks generationer, men Jacques og Agnès Carroget har brugt mange år på at lave vin uden for Loire, især et par år i Tokaj i Ungarn, har været formende for dem. Coteaux d’Ancenis ligger mellem Anjou og Muscadet i den vestlige del af Loire.

De er begge født ind i kommercielle vinbrug, men i halvfemserne gik det op for dem at deres jorde og planter langsomt gik til grunde pga. det intensive landbrug, og de besluttede at omlægge til økologi, hvilket de fik certificering på i 1997. Siden hen har de gået planken yderligere ud, først ved i 2001 at stoppe med at anvende konventionelt gær, senere hen er de begyndt at lave vine uden svovl, og i 2012 fik de deres biodynamiske certificering, selv om domænet i flere år i praksis har arbejdet biodynamisk, men havde problemer med papirarbejdet. Domænet er også certificeret Nature et Progrés, en af de første certificeringer, der er fra 1964, dannet af landmænd. Nature et Progrés er en certificering der inden for naturlig vinbrug har vundet stadig større indpas de seneste år, da certificeringen ikke kun omhandler bæredygtig dyrkning af jorden, men ser holistisk på landbrugets bæredygtighed i forhold til arbejdsforhold, dyrehold og ressourcebrug.

I dag har de omkring 13 hektar og planlægger at skille sig af med flere hektar fra i det kommende år. Engang (da de havde endnu flere hektar) spurgte vi Jacques: Kan I så håndhøste det hele? Svarede han: “Jeg forstår ikke spørgsmålet?”, med hvilket han på sin egen underspillede måde antyder at det er det mest flabede nogen længe har spurgt ham om. 
 


Jacques og Agnès har nu givet tøjlerne videre til deres datter Marie Carroget, en punket dame, der er ved at sætte sit eget præg på domænet, med nye etiketter og en lidt mere løssluppen energi i vinene.

Vinbonde

Marie Carroget

Areal

13 ha

Dyrkningsmetode

Økologisk certificeret

Vin beskrivelser
Rien que Melon
+

Type:

Hvidvin

Drue(r):

Muscadet

Jordbund:

Skiffer

Vinifikation:

-
Lundi
+

Området

Tilbage til vinbønder