alessandro dettori.jpg

TENUTE DETTORI

ROMANGIA, SARDINIA, ITALY

2.jpeg

På bakkerne i Badde Nigolosu strækker Tenute Dettori sig over 54 hektar ud til det sardinske hav. Vinmarkerne befinder sig i 250 meters højde over havoverfladen. Her er jordbunden overvejende kalkholdig (organiske kalksten, calcarenitter, sandsten og konglomerater af miocæn). Myrte-, cistus- og oliventræer omgiver de 29 hektar vinstokke sammen med heste, høns, gæs og påfugle.

2 (2).jpeg

Dettori har lavet vin i 3 generationer, men det var først i 1999 at Alessandro Dettori besluttede sig for at ændre tilgangen fuldstændigt. Han begyndte at aftappe vinene på vingården i stedet for at sælge bulkvin. “I de første 5-6 år solgte vi kun 200 flasker om året i udlandet” sagde Alessandro. Alle var imod hans beslutning, men nu kan vi tydeligt se, at manden havde fuldstændig ret!

2 (3).jpeg

Vinene laves kun af druer, der dyrkes i deres historiske vinmarker. Hver vinmark vinificeres hver for sig som varietalvine. Der dyrkes Cannonau, Monica, Pascale, Vermentino og Moscato.

Kun Alessandro og hans far udvælger de bedste druer. Druerne afstilkes, men knuses ikke. Herefter macereres vinene i cementkar uden tilsætning af SO2. Alle Dettori's vine lagrer på beton og alle deres hvide vine har skindkontakt. Der tilsættes hverken gær eller enzymer ved gæring. Vinene er ikke filtreret, klaret eller fadlagret. De er certificeret økologiske og biodynamiske og deres 2 'field blends' Renosu Bianco og Rosso er certificeret Triple A.

CUVÉE BESKRIVELSER

+ Renosu Bianco

Type: Hvidvin
Drue(r): Vermentino (enkeltmark) & Moscato Bianco
Jordbund: Kalksten & mergel
Vinifikation: Manuel selektion, druerne afstilkes og macereres i hele bær på åbne betonkar. Sedimentering på ståltank i et par timer inden vinen overføres til cementkar, hvor den lagres ét år inden flaskning.
Certificering: Økologisk & biodynamisk

+ Dettori Bianco

Type: Orangevin
Drue(r): Vermentino
Jordbund: Kalksten & mergel
Vinifikation: Manuel selektion, druerne afstilkes og macereres i 7-timer på åbne betonkar. Sedimentering på ståltank i et par timer inden vinen overføres til cementkar, hvor den lagres i 8-måneder inden flaskning.
Certificering: Økologisk & biodynamisk

+ Renosu Rosso

Type: Rødvin
Drue(r): Enkeltmarksvin på Monica, Cannonau & Pascale
Jordbund: Kalksten & mergel
Vinifikation: Manuel selektion, druerne afstilkes og macereres i hele bær på åbne betonkar. Sedimentering på ståltank i et par timer inden vinen overføres til cementkar, hvor den lagres ét år inden flaskning.
Certificering: Økologisk & biodynamisk

+ Chimbanta

Type: Rødvin
Drue(r): Monica
Jordbund: Kalksten & mergel
Vinifikation: Manuel selektion, druerne afstilkes og macereres i hele bær på åbne betonkar. Sedimentering på ståltank i ét par timer inden vinen overføres til cementkar, hvor den lagres i 13-måneder inden flaskning.
Certificering: Økologisk & biodynamisk