Moutlouis, Loire, Frankrig

Vincent Bergeron

Vincent Bergeron er en ny og spændende producent i hjertet af Montlouis‑sur‑Loire, hvor han med stor respekt for terroir og med naturvinens værdier i centrum skaber vine med karakter, substans og ærlighed. Han er født og opvokset tæt på Loire-floden, og hans kærlighed til området og den naturlige side af Loire har formet hans vej til vinens verden.

Vincent var egentlig igang med at studere jura, kunsthistorie og moderne litteratur, men en personlig begivenhed førte til at han måtte afbryde studierne. Pludselig stod han uden en klar vej frem, og faldt over et opslag om at Frantz Saumon manglede hænder til høsten i 2012. Her tilbød han sin hjælp og den beslutning ændrede hans liv. Han faldt pladask for livet i vinmarkerne, vendte senere tilbage igen for at hjælpe med beskæringen, og supplerede med en vinuddannelse i Amboise. Han arbejdede fuldtid for Frantz Saumon og senere hos Vallée Moray, og i 2017 begyndte han sit eget projekt med et par få marker. I 2021 overtog han flere marker og satsede fuldt ud på sin egen produktion.

I marken arbejdes så naturligt som muligt med fokus på jorden og biodiversitet. I kælderen benyttes alene spontane gæringer med meget lidt eller intet tilsat svovl. Brug af neutrale beholdere som stål eller gamle egefade samt minimal filtrering og klaring.

Vi er allerede helt vilde med hans vine og glæder os til at følge hans udvikling. Vi er overbeviste om, at hans vine kun vil blive mere interessante år for år.

Vinbonde

Vincent Bergeron

Areal

3,5 ha

Dyrkningsmetode

Arbejder efter økologiske principper, men ikke certificeret

Vin beskrivelser
Matin Midi Soir
+

Type:

Hvidvin

Drue(r):

Chenin Blanc

Jordbund:

Sandholdig jordbund

Vinifikation:

30 år gamle Chenin Blanc stokke. Direkte pres og lagret 6 måneder. Halvdelen lagret i ståltank, 25% lagret på gammelt fad og de sidste 25% lagret på nyt fad
Maison Marchandelle
+

Området

Tilbage til vinbønder